Vil I med en tur i skoven?

Vil I med en tur i skoven?

Ferien er slut og nu er weekenden også slut. Vejret har været koldt og vi har været dovne. Heldigvis er børn gode til at fortælle én det. Her til eftermiddag begyndte de at løbe på væggene, eller i hvert fald at skændes og larme. Så vi kiggede på hinanden og blev enige om at en tur i skoven måtte være løsningen. Nogle gange skal man huske, at der skal så uendeligt lidt til for at underholde de små. Vi så et væltet træ og Conrad fik lov til at vælge hvilken retning vi alle sammen skulle gå i.

Lige om lidt forlader vi oktober og med november følger aflevering af praktikopgave, Praktikprøve og afslutning på denne praktik for mit vedkommende. For alles vedkommende her i husstanden er november lig med flyttekasser, for 1. december rykker vi i det nye hus, og vi glæder os, selvom hele den del med at pakke lejligheden ned oveni praktikprøven virker en anelse uoverskuelig lige nu.

Åben brandstation

I torsdags købte jeg nye sko til drengene. Manglede de nye sko? Næh. Har de overgangssko og vinterstøvler? Ja. Var det så nødvendigt vil nogen måske spørge, og her er svaret også ja.

Det der skete var, at vi skulle til åben brandstation. Det var først på eftermiddagen og med lidt kørsel passede det ikke ret godt med drengenes lur. Derfor blev vi enige om at køre tidligere og putte dem i klapvognen, men chancen for at de alligevel faldt i søvn i bilen var stor. For det gør de ofte. Så for nemhedens skyld fik de ikke sko på. Dem kunne vi jo bare lige tage med, men det var som om, at ingen af os rent faktisk flyttede skoene ud i bilen. #kommerdersnartnoglevoksne?

Så der stod vi uden fodtøj til drengene. H&M blev vores redning og heldigvis var der 20% på det hele.
Drengene synes at det var herligt at sidde i en brandbil og en politibil, så alt i alt var det absolut besværet og nye sko værd…

Med sutten lige i munden

I lang tid har drengene haft det bedst med en sut i munden konstant. Vi har formentlig ikke været gode nok til at hjælpe dem med at få den lagt væk, men det er vi begyndt på nu. Jeg synes især, Conrad er ved at være for stor til at gå med den så ofte, så nu er den til at sove med, og det er hårdt. For drengene og dermed også for os. Nogle dage er det sværere for dem at acceptere end andre. I dag var en af de dage. Lørdage, især om formiddagen, laver vi sjældent ret meget. Drengene er trætte efter en uge i vuggestue, og de står tidligt op. Halvtrætte var de også i dag, og sammen med udsigten til ingen sut at have før ved middagsluren, føltes formiddagen som en lang kamp at komme igennem. Til sidst var vi ved at kaste anerkendelse og forståelse op. Vi var bogstavelig talt ved at hive håret ud på os selv, men vi gjorde det. Vi holdt fast. Vi formåede at være kærlige, forstående men fast besluttede på, at vi måtte være konsekvente. Vi foreslog en gåtur med tanken om at lidt luftforandring måske kunne give lidt ro, men det var de ikke interesserede i. Vi kunne naturligvis have bestemt, at de skulle med ud at gå, men vi skulle ikke noget, og da de sagde nej, men gerne ville bygge togbane i stedet, respekterede vi det.

Efter en tidlig frokost og en lang lur til begge drenge, kunne vi endelig få en rar lørdag med pandekager og tegnefilm, gåtur, fodboldkamp, høns og hindbær i morfars have.

Søndag er…

Søndag er:
– At stå tidligt op.
– At have været på biblioteket og på kastanjejagt inden klokken 10.
– At ignorere legetøj i hele stuen.
– At handle ind til hele ugen.
– At synge Jens Hansens havde en bondegård ”med en kæmpe ko, mor” mens man forsøger at se De Unge Mødre. Herhjemme ser vi ikke fjernsyn mens børnene er vågne. Altså kun på de dage hvor faren spiller fodbold og den ældste dropper middagsluren.
– Vasketøj i uendelige mængder.
– Dårlig samvittighed over ikke at skrive praktikopgave.
– At tage sig sammen til at få ryddet op og støvsuget.
– At kigge på blomsterne og prøve at komme i tanke om hvornår de sidst har fået vand, konstatere at det er ved at være længe siden og blive siddende i sofaen.

Leave a commentLæs mere

Tanker ved puttetid

Conrad:

Hvis jeg ligger helt stille, så tror hun måske jeg sover.

Det er for kedeligt, jeg hopper ned i den anden ende.

Hvis jeg ligger mit hoved på hendes lår, så siger hun nok ikke, at jeg skal rykke tilbage.

TØRSTIG. Må have vand NU.

Hoppe, hoppe, hoppe, stå på hovedet, hoppe,

Snakke, snakke, snakke.

Hvor er min bamse?

Jeg prøver lige det der med at ligge helt stille igen.

Ej, det var stadig for kedeligt.

Hoppe, hoppe, hoppe.

Kan jeg mon komme tættere på hende?

Ja, vi kan dele dyne!

Gaaab.

Hov, jeg er ved at blive træt.

Snakke, snakke, snakke.

Jeg lægger mit hoved ovenpå hende.

Gaaab.

ZZZZZZZ

Mor:

Det kunne være fedt, hvis han sov tidligt i dag.

Men det gør han selvfølgelig ikke, når han hopper sådan rundt.

Nåh, så sød.

Vand, klart, det er også kun 10 minutter siden du sidst drak et helt glas vand.

SOOOOV…

Ssssh. Fald nu i søvn.

Bamse – hvor er den bamse nu blevet af?

Sover han?

Selvfølgelig ikke.

Stop med at hoppe og sov!

Kan han mon komme tættere på?

Det kunne han. Fald i søvn.

Han gaber!

Ssssh. SOOOV!

Åh, så hyggeligt.

Sover han? Han sover! På kun tre kvarter. Jeg er også træt. Skal jeg lægge mig til at sove? Nej, jeg står op og får noget ud af aftenen. Lige om lidt. Jeg tager dynen med ud i sofaen. NU….

Arbejde – hjem – arbejde

Kender I de dage? Det gør I formentlig. Jeg kender dem mest af alt fra min kæreste. Jeg startede op efter to gange barsel i juni og er lige nu i praktik, så hverdagen er ligesom blevet noget af en realitet.

Det tog laaaang tid at putte Conrad i går og Bertil kvitterede ved at stå op 4:15. Drengenes søvn (eller mangel på samme) er en længere snak, vi kan tage en anden dag, men i hvert fald kan jeg mærke trætheden lige nu, hvor jeg er kommet ned at sidde. Jeg har arbejdet og hentet drengene. Vi har afleveret en bog (noget for sent) på biblioteket og handlet ind til aftensmad. Om lidt kommer Nickolaj og overtager den rodebunke vi kalder vores lejlighed og så vil jeg tage til møde.

Velkommen hverdag. Jeg får lyst til at skrive, at du har været savnet, men lige i dag, lige nu i sofaen, hvor trætheden sidder ret godt fast i mine øjne, er det ikke tilfældet.

I det mindste er vejret godt, og vi så både en traktor og en lastbil på vej hjem fra vuggestue, så alt i alt er det jo super..

Velkommen til

Velkommen til

 

Hej derude.

Velkommen til mit lille univers af alt muligt. Nogen gange hækler jeg, nogen gange lægger jeg perler, ofte shopper jeg, meget af tiden er jeg pædagogstuderende og hele tiden er jeg Nickolajs kæreste og Conrad og Bertils mor.

Jeg er 26, og vi bor i en vældig lille by nord for Aalborg. Om meget kort tid skal vi flytte. Fra en gammel lejlighed til et nyt hus og jeg har svært ved at beskrive, hvor meget vi glæder os til at kunne lukke drengene ud i en have.

Der er 11 måneder mellem drengene, og livet som mor til dem kommer til at fylde en ret stor del af denne nye platform, men andet vil også snige sig ind, for jeg øver mig i ikke kun at være mor.

Hvis I vil følge med på Instagram skal I være så hjertelig velkomne: https://www.instagram.com/laura.mbj/

Jeg håber I vil blive hængende – velkommen til 😊